Plankeborde – det skal du bruge for at komme i gang

Plankeborde er det nye sort indenfor boligindretning, da det er blevet meget populært at kombinere nyt og elegant med gammelt og rustikt. Der findes masser af forskellige slags; med og uden poleret overflade, med lyse og mørke planker, sildeben, én eller to planker osv.

Du kan sagtens købe dit plankebord færdiglavet, men det er typisk en dyr fornøjelse. Og når du først har lavet et, så kan du lave flere, som du selv kan sælge videre til venner og bekendte.

Hvis du gerne vil i gang med at lave dit eget plankebord, kommer her en liste over de ting, du skal bruge for at komme i gang.

Planker

Det vigtigste ved et plankebord er naturligvis plankerne. Her kan du overveje træsort, farve, tykkelse og om du ønsker, at bordet skal være én hel planke eller delt op i midten.

Bordben

Borde kræver ben, og de skal købes separat. Her er det et spørgsmål om dit budget og dine præferencer for stil og design, der spiller ind. Vælg de ben, du helst vil have til dit nye bord.

Værktøj

Værktøjet spiller en stor rolle i produktionen af et plankebord. Her skal du have fat i en rundsav til at save plankerne, en hobbykniv, en rystepudser og sandpapir til slibning og en boremaskine og skruer til at skrue bordbenene fast. Husk beskyttelsesbriller!

Olie

Et træbord skal have olie, men hvilken olie er op til dig. Du kan købe klar olie eller olie med pigment. Nogle olier giver et gammelt look, mens andre har høj shine. Du kan også vælge lak. Husk en pensel til formålet.

Epoxy – måske

Epoxy resin kan bruges til at udfylde knaster, sprækker eller revnen mellem de to planker, så dit bord får en flot og helt jævn overflade.