Vitriner

Et vitrineskab er både et praktisk og smukt møbel at have stående i stuen eller spisestuen. Hvis du er ked af, at dine fine tallerkener, glas, vaser eller keramik er gemt væk bag tillukkede skabslåger, vil et vitrineskab være en ideel løsning i din indretning. Du kan give dine yndlingsting deres helt egen plads inde bag glaslågerne, så du stadig kan betragte dem og beundre dem. Samtidig giver det dit hjem personlighed, at du har et vitrineskab som stuen eller spisestuens centrum, hvor du viser dine kæreste ejendele frem. I et vitrineskab kan du for eksempel stille det arvestykke, der betyder meget for dig, og som du gerne vil vise frem. Det er ligeledes oplagt at stille sit fine porcelæn på en af hylderne – måske det, der kun bliver taget frem ved særlige anledninger, og når der er gæster i huset. Mange bruger også den nederste hylde i skabet til en lille barsamling af gode flasker vin og spiritus, der kan hives frem på en hyggelig aften. 

Når du skal vælge vitrineskab, skal du overveje størrelsen, træsorten, æstetikken og prisen. Vælg et vitrineskab, der vil passe ind i den resterende indretning. For eksempel vil et Casø 700 vitrineskab passe ind i de nordiske, minimalistiske hjem, som bærer præg af lyse møbler med simple, tidløse designs. Casø vitrinen har 2 låger og 2 skuffer, hvorfor den kan rumme meget. Desuden har dette vitrineskab LED lys, som monteres bagerst på hylderne, hvilket giver et flot lys bag glaslågerne om aftenen. Casø skabet fås også i en smallere model, hvis dette passe bedre til dit behov og din indretning. 

Går du i stedet efter et råt og vintageagtigt udtryk i dit hjem, er der også et vitrineskab, der vil passe perfekt ind i denne kategori – se for eksempel Alaska vitrineskabet i mørkbejdset akacietræ, som er mørkt og råt med en flot struktur. Dette skab har to glaslåger, to skuffer og to almindelige låger, og det er dermed et alsidigt vitrineskab, som både kan bruges til at gemme væk og vise frem. 

Se udvalget af flotte vitriner på www.moebelkaeden.dk