Hvad er agar agar?

Det lyder lidt, som om man stammer, når man siger “agar agar”, men med agar agar har man faktisk fat i et supplement til kokkereringen på et område, der vinder større og større indpas i de kulinariske udfoldelser.

Det er nemlig som aldrig før blevet populært at spise vegansk og vegetarisk, og agar agar skal ses som en erstatning til det knoglebaserede gelatine, som vegetarer af gode grunde ikke vil spise, men behovet for effekten fra gelatine, nemlig fortykningen og gelering, er stadig essentiel i madlavning, hvorved man har fundet frem til erstatningen i form af agar agar.

Lad os forklare dig lidt om, hvordan agar agar virker, og hvad det kan bruges til.

Med agar agar kan du skabe geléer, som kan modstå syrer helt ned til en pH-værdi på 3.5. Agar agar smelter omkring de 90 til 100 grader celsius, og det antager fast form ved nedkøling til 38 til 45 grader celsius, men det smelter dog i munden og udløser en fabelagtig smagsoplevelse.

Der er også mulighed for at varme agar agar op igen uden at smelte til en vis temperatur, hvorved det er blevet populært til at tilpasse konsistensen i blandt andet geléer og creme.

Anvendelsesmulighederne for agar agar er mange, og for at opridse et par at dem kan vi nævne, at agar agar kan bruges til at lave mousser, puréer og glasur. Og så kan det bruges som hjælpemiddel til mange andre anretninger såsom syltetøj og buddinger.

Fremgangsmetoden til at bruge agar agar består i, at man først skal blødgøre det i væske, hvorefter man langsomt bringer det i kog samtidig med omrøring, til det hele er opløst. Dernæst skal opblandingen koges op til 100 grader, hvorefter det vil stivne ved de førnævnte grader, når temperaturen fra kogningen begynder at dale.

Skulle der mange lidt mere agar agar, kan du altid koge det op igen og tilføje lidt mere.