Find den rigtige pind

Der findes et væld af strikkepinde i alskens materialer. Alle har de hver deres fordele og ulemper, og det striktøj til hvilket de lige præcis passer bedre.

Strikker du eksempelvis sweatre bruger du sandsynligvis rundpinde, hvilket er smart, da du sikrer dig at maskerne ikke falder af pinden. Endnu smartere er et udskifteligt rundpindesystem, som KnitPro for eksempel fremstiller. Med disse kan du via wirer udskifte spidserne og derved strikke forskellige længder tøj. På den måde skal du bruge færre pinde, og du sparer derved både plads og penge.

Strikker du karklude, håndklæder eller andet, hvor du blot skal strikke frem og tilbage, er jumperpinden den mest anvendelige. Disse er blot en enkel pind og er ofte den strikkepind de fleste kender.

Har man behov for at arbejde småt er strømpe- og fingerhandskepinde de mest oplagte. Strømpepindene er typisk 15-20 cm lange, men fingerhandskepindene blot er 10 cm. Dette gør dem anvendelige til at strikke rundt og småt, som man eksempelvis gør ved fingerspidserne.  

Alle disse pinde fås også i forskellige materiale, træ, plastik og metal.

Er du nybegynder er træpinde de sikreste, idet maskerne ikke falder af så let som de gør på den glatte overflade metalpinde eksempelvis har. Men netop den glatte overflade på metalpinde gør, at de er gode til mange typer garn, specielt akryl og uld.