Få helt styr på hygiejnen med engangshandsker

Engangshandsker er et uundværligt middel i restaurationsbranchen og andre steder i servicebranchen for at opretholde de bedst mulige hygiejneforhold. Arbejder du med madlavning, kantinedrift eller andre steder, hvor du kommer i fysisk kontakt med andres mad, så bør du bruge engangshandsker, for at sikre imod bakterier og snavs. Meget få af os tænker over, når vi klør os i ansigtet eller i hovedbunden, tager telefonen op fra lommen eller retter vores tøj, men alle disse bevægelser er med til at sætte bakterier på hænderne. Desuden er engangshandsker uvurderlige i sundhedsvæsnet, hvor læger, sygeplejesker, SOSU-hjælpere, tandlæger og lignende, kommer i tæt kontakt med forskellige mennesker flere gange dagligt. For at undgå krydskontaminering, skal denne type fagfolk skifte handsker mange gange i løbet af dagen, og der kan være forskellige behov, der skal tages i betragtning, når der skal indkøbes engangshandsker. Også rengøringsfolk kan have gavn af engangshandsker, for at beskytte huden mod udtørring forårsaget af vand og rengøringsmidler.

Vælg engangshandsker efter behov

Engangshandsker kommer i mange forskellige udgaver, der dækker forskellige behov. Nogle er velegnet til sart hud, og andre er særligt udviklet til arbejdet med fødevarer. Der er desuden stor forskel på, hvor kraftige og modstandsdygtige, engangshandsker skal være. Eksempelvis har en professionel kok sine engangshandsker på i lang tid ad gangen, fordi han ikke rør ved andet end mad, mens en sygeplejerske kun har sine handsker på i meget kort tid, for derefter at tage dem af for at tilse en ny patient. Kokken har derfor brug for kraftigere handsker, der også er fedtafvisende, men som ikke tørrer hænderne ud. Engangshandsker fås uden pudder og uden ftalat, og i materialer som vinyl, latex og nitril. Nogle mennesker har eller kan udvikle latexallergi, og dette er også værd at overveje, inden du køber.